DM blev afholdt 4. -6. juni i Valby hallen, og Egedal Karate Klub deltog med i alt 13 kæmpere.
Fredag d. 4. juni
Fredag var der holdkampe. EKK’ s Jannik Larsen var til lejligheden tilmeldt et sammensat hold på 3. Det var på forhånd op ad bakke, da Andreas var blevet skadet op til DM, og derfor ikke kunne deltage. Det betød at 1 kamp på forhånd var tabt 8-0. Det blev til en 4. plads til Jannik og Noureddine. Det burde have været bronze, men dommerne var ikke helt skarpe i afgørelserne og det kostede desværre en placering.
Lørdag d. 5. juni - Blev en rigtig god dag
Dagen startede med et par placeringer lige uden for medalje rækken:
· Rikke Planeta blev nr. 4 i kata
· Jacob Larsen blev nr. 4 i kumite
Rasmus Vestergaard kæmpede super godt, og der blev ikke scoret point på ham hele dagen. Men en uafgjort kamp, faldt ved dommerafgørelse ud til modstanderens fordel, og dermed glippede muligheden for guld. Rasmus vandt derefter opsamlingen og dermed Bronze!
Martin Smits kæmpede også rigtigt godt. Og i en stærkt besat pulje, kunne Martin efter mange kampe medtage Bronze for indsatsen!
Jannik Larsen mødte Anis (fra Ishøj) i finalen. Desværre kunne Jannik ikke holde en 2-1 føring. Få sekunder før afslutning, satte Anis et spark ind på kroppen af Jannik, og vandt 3-2. Dermed Sølv til Jannik!
Michelle Jensen havde også en fin dag, hvor hun viste at hun kan behersker både Kata og Kumite på højt niveau. Det blev til Sølv i begge discipliner!
Rikke Planeta havde en dejlig dag i Valby hallen, og havde besluttet at gå efter guldet ;-) Rikke er nu Danmarksmester!
Søndag d. 6. juni – Også en god dag
Søndag var de mindste i aktion. Og til trods for deres mangel på rutine, gjorde de det rigtigt godt.
· Eva Valbjørn: Nr. 4 i kata
· Andrea Dyekjær: Nr. 4 i kata
Andrea Dyekjær kæmpede sig super flot, frem til finalen i kumite. Her tabte hun desværre med et sølle point – Rigtigt flot gået med sølv til Andrea!
Stor tak til forældre og Coaches, som var med til at støtte vores kæmpere og som tilbragte weekenden i Valby hallen. Oss
Sensei CLaus